Du går ind i låst fuldskærm og svarer på spørgsmål til din opgave.
Start fuldskærm
➤
OPGAVEFORSVAR · FIKTIV ILLUSTRATION
FRA OPGAVEN
Dit svar
OPGAVEFORSVAR · FIKTIV ILLUSTRATION
FRA OPGAVEN
Dit svar
RAPPORT · FIKTIV ILLUSTRATION
Sofia · gennemført
CITAT FRA OPGAVEN
Fortælleren i Den grimme Ælling er alvidende, fordi vi får indblik i ællingens tanker og følelser.
Er det ællingen selv, der fortæller historien, når vi får dens tanker at vide?
ELEVENS SVAR
ja det er ællingen der fortæller. vi ved jo hvad den tænker så det er jeg fortæller. alvidende er bare at den ved alt om sig selv tror jeg.
Lærerens vurdering
Vurdér elevens forklaring i dette opgaveforsvar. Systemet foreslår ikke et valg.
1 · Forstået
2 · Delvist
3 · Opfølgning
Ikke vurderet
Klasseoverblik →
↖
KLASSEOVERBLIK · FIKTIV ILLUSTRATION
Den grimme Ælling
3 elever · 3 gennemførte opgaveforsvar
Lærerens vurdering
1Forstået
1Delvist
1Opfølgning
0Ikke vurderet
ELEVLÆRERENS VURDERING
SofiaOpfølgning
EmilForstået
ClaraDelvist
Eksempler på lærerens egne valg.
Flyt fokus fra produkt til proces
Spørgsmålet er ikke: “Har du skrevet det her?”
Spørgsmålet er: “Kan du forklare det her?”
I opgaveforsvaret forklarer eleverne deres faglige valg og uddyber deres pointer. Du ser, hvad de forstår, hvor de er usikre, og hvad de opdager undervejs. Det giver dig et konkret afsæt for feedback og næste skridt. Elevens opgaveforsvar tager ca. 10 minutter at gennemføre.
Kapitel 1 · Katederet
Kapitel 1 af 6
Du opretter opgaveforsvaret, mens klassen sidder der.
Titel, fag og opgavetype er nok. Du får en sekscifret kode og deler den med klassen. Eleverne skal hverken oprette konto eller installere noget.
Kode til klassen
Fiktivt eksempel
482 913
1. Skriv opgavens titel.
Sat på pause
AI-genereret
Hyppige spørgsmål
FAQ
Spørgsmål jeg ofte får fra lærere og skoler.
Læreren opretter en opgave i sit dashboard og deler en opgavekode med klassen. Eleven taster koden på forsiden eller elevsiden, uploader sin besvarelse som PDF eller DOCX og gennemfører derefter en kort skriftlig samtale om sin egen aflevering, hvor spørgsmålene som regel citerer den afleverede tekst direkte. Bagefter kan læreren læse citater, spørgsmål, elevens svar og den fulde transskription. Klasseoverblikket viser gennemførelsesstatus og samler lærerens egne vurderingsvalg.
Nej. Værktøjet afgør ikke, om en elev har brugt AI eller snydt, og er ikke designet til at bevise snyd. Det centrale spørgsmål er: “Hvad kan eleven forklare og uddybe om den afleverede tekst?” Værktøjet hjælper læreren med at flytte samtalen fra mistanke til faglig opfølgning og refleksion.
Ikke noget kan forhindre alt, og det skal du vide på forhånd. Men fire ting gør det svært og synligt. For det første handler spørgsmålene om elevens egen aflevering og citerer den som regel direkte, ikke om emnet generelt, så et generisk svar passer sjældent. For det andet foregår forsvaret i fuldskærm: forlader eleven fuldskærmen eller skifter faneblad, afsluttes forsvaret, og du får det at vide. For det tredje er indsættelse af tekst og træk-og-slip slået fra i svarfeltet, og forsøg registreres neutralt i rapporten. For det fjerde læser du elevens formuleringer ved siden af afleveringens — ligner de to ikke hinanden, er det dig, der vurderer hvorfor. En elev med en telefon ved siden af kan stadig skrive af. Derfor er opgaveforsvaret et samtalegrundlag, ikke en kontrolforanstaltning, og derfor er det læreren, der vurderer.
Nej. Værktøjet træffer ikke automatiske afgørelser, giver ikke karakterer og bedømmer ikke elevens faglige niveau. AI'en stiller spørgsmål, eleven svarer, og læreren vurderer. Rapporten gengiver forløbet som dokumentation til lærerens egen faglige behandling.
Værktøjet giver ingen karakterer og træffer ingen afgørelser. Rapporten består af elevens egne svar og administrative fakta. Hvordan opgaveforsvaret indgår i feedback og lærerens vurdering, er lærerens og skolens beslutning, og det bør meldes tydeligt ud til eleverne på forhånd.
Der er ingen optagelse af lyd eller video, ingen tastaturlogning og ingen skærmoptagelse. Opgaveforsvaret foregår i fuldskærm, og rammen er, at man svarer med egne ord uden hjælpemidler — på samme vilkår for alle i klassen og uden tidspres på de enkelte svar. Forlader eleven fuldskærmen eller skifter fane, afsluttes forsvaret automatisk, og læreren kan se hændelsen. Indsættelse af tekst er slået fra under forsvaret, og forsøg på det registreres på samme måde. Hændelserne vises neutralt for læreren — ikke som en anklage — og det er læreren, der beslutter, hvad der skal ske bagefter. Eleverne får rammen at vide, før de starter.
To ting er værd at have på plads. For det første enheden: eleverne skal bruge en computer. Opgaveforsvaret starter først i låst fuldskærm, og browsere uden fuldskærm — blandt andet på iPhone — kan ikke bruges. Eleven får det at vide på skærmen og kan bruge sin kode på en computer i stedet. For det andet hvad der gælder, hvis et forsvar bliver afbrudt: eleven kan starte forfra med samme kode, for der er teknisk set intet, der spærrer. Begge forsøg står i klasseoverblikket under samme fornavn. Aftal det på forhånd, så I ikke skal tage stilling midt i timen.
Går forbindelsen, eller genindlæses siden, kan eleven som regel fortsætte fra samme sted i samme faneblad i op til en time. Afslutningssiden vises først, når serveren har kvitteret for, at spørgsmål og svar er gemt. Ved en midlertidig fejl kan eleven prøve at gemme igen uden at skabe et ekstra opgaveforsvar. Blev forsvaret afbrudt, kan eleven starte forfra med samme kode — der er ingen teknisk spærre, så aftal rammen med klassen på forhånd.
Ja. Værktøjet er tænkt som et digitalt opgaveforsvar efter en almindelig skriftlig aflevering. Det giver læreren et konkret afsæt for at læse, hvad eleven selv svarer om citater, valg og pointer i den afleverede tekst, som grundlag for undervisning og dialog.
Værktøjet virker bedst i skriftlige opgaver, hvor eleven skal forklare, analysere, argumentere eller bruge faglige begreber med ord. Det kan fx være dansk, engelsk, historie, samfundsfag, filosofi, religion og teksttunge dele af andre fag. Det er mindre velegnet, hvis kernen i opgaven er formler, beregninger, figurer eller datavisualiseringer, fordi det først og fremmest læser tekst.
Den ligger fortsat i skolens normale afleveringssystem, fx Lectio, Ludus eller Moodle. Værktøjet viser opgaveforsvaret, citaterne der blev spurgt til, elevens svar og eventuelle administrative hændelser. På den måde gemmes der mindre data, og læreren kan læse svarene sammen med den oprindelige aflevering.
Prisen aftaler vi, når vi kender jeres brug. Få prøveadgang, så finder vi ud af, hvordan det passer ind i din undervisning og din skoles rammer.
Læreren opretter en opgave på få minutter. Eleverne gennemfører opgaveforsvaret på typisk 10-15 minutter, og læreren får et samlet overblik bagefter.
Nej. Elevadgangen er gated: eleven kan kun starte en samtale, hvis læreren eller skolen har fået adgang og har oprettet en opgave med tilhørende opgavekode. opgaveforsvar.dk er ikke et åbent AI-chatværktøj.
Tjenesten behandler elevbesvarelser som potentielle personoplysninger og er udviklet til brug under databehandleraftale. Systemet anvender dataminimering, adgangsstyring og server-side filtrering af kendte identifikatorer som en del af behandlingssikkerheden. Behandlingen skal ske inden for skolens eget retsgrundlag, og læreren opfordres til at bruge fornavn eller elevnummer fremfor fulde navne.
Når opgaveforsvar.dk bruges med elever, er skolen dataansvarlig, og opgaveforsvar.dk fungerer som databehandler. Tjenesten kan anvendes under databehandleraftale, og aftalemateriale, underdatabehandleroversigt og sikkerhedsnotat kan rekvireres hos njal@opgaveforsvar.dk.
Tjenesten behandler kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre den faglige samtale: lærerens kontooplysninger, opgavedefinitionen, elevens fornavn eller pseudonym, elevens besvarelse og elevens svar i samtalen. Adgangen til elevdata er begrænset via teknisk adgangsstyring, så lærere kun kan tilgå egne data. Inden tekst sendes til AI-leverandøren, anvendes server-side filtrering af kendte identifikatorer som led i dataminimeringen. Filtreringen omfatter bl.a. CPR-numre, e-mailadresser, telefonnumre, ID-numre, URL’er og sociale profiler. Da elevbesvarelser stadig kan udgøre personoplysninger, anvendes tjenesten under databehandleraftale, og den er ikke beregnet til behandling af særlige kategorier af personoplysninger. Se siden om sikkerhed og databeskyttelse for det fulde billede.
AI-behandlingen sker via Microsoft Azure OpenAI Service i Sverige (EU). Microsoft Azure OpenAI Services standardvilkår forbyder brug af kundedata til træning af generelle AI-modeller, og tjenesten anvender ikke elevdata til træning eller til videreudvikling i identificerbar form.
Opgaveforsvar slettes automatisk senest 90 dage efter samtalens tidsstempel. Det omfatter transskription, spørgsmål og svar, elevens fornavn og tilhørende metadata. Lærerkonti og opgavedefinitioner opbevares, så længe lærerens konto er aktiv, og kan slettes på anmodning. Den fulde retentionpolitik fremgår af privatlivspolitikken.
Ja, inden for retentionperioden. Alle spørgsmål og svar gemmes med tidsstempler, indtil de slettes automatisk efter 90 dage, og kan bruges som konkret dokumentation for den faglige samtale i den periode.